Søg i denne blog

torsdag den 26. september 2013

Lille fredag

Heeeej,

 Så er det blevet torsdag aka. lille fredag, og i dag vil nogle måske bruge dagen til at gå i byen, på café eller whatever, derfor vil jeg bruge dages blogindlæg på at komme med nogle lækre drinksopskrifter fra webopskrifter.dk, hvis man synes at det er en lille smule dyrt at købe det ude i byen ;)
God Lille fredag.

  Flere opskrifter

tirsdag den 24. september 2013

Ungdomshuset

D. 24. september 2006 påbegyndte en kæmpe demonstration til fordel for ungdomshuset, hvor hele 268 unge blev anholdt. Hvad betød ungdomshuset for de unge? og hvad betød ungdomshuset for samfundet? Huset eksisterede som ungdomshus fra 1982-2007.

Ungdomshuset var anarkistisk styret og det betød at der var ikke nogle formelle regler de unge skulle forholde sig til. Det var dog ikke bare et hus, der blev brugt til hærværk og ødelæggelse, det blev også brugt som undergrundscene for mange musikere. Ungdomshuset blev dog formenenligt nedrevet pga. dets anarkistiske styreform. Dog blev der umiddelbart bagefter planlagt at placere "det nye ungdomshus" i Kulturhuset Bispebjerg Nordvest. 
Året efter Jagtvej 69 blev nedrevet, var det en kæmpe demonstration igen, det er der billede er taget. Der kan man se at brugerne af huset ville tackles af resten samfundet som en helt del af samfundet, da de skriver at "de stadig er her". De blev også nærmere tacklet som en del af en anarkistisk subkultur.

Ungdomshuset betød for de unge et frirum, hvor de kunne komme ned i et hus og slappe af med andre unge mennesker. Jeg tror bare at samfundet havde et andet syn på dette ungdomshus. Samfundet så ungdomshuset som et anarkistisk og småborgerligt hus. Derfor var stort set alle imod huset, bortset  fra brugerne af selv. Det var også ligesom, at de havde deres eget samfund i huset, mens resten af samfundet havde deres udenfor huset. Brugerne af huset var typiske punkere/emoer, derfor var det typisk undergrundspunk musik der var velkomment i huset, dog var dog også nogle gange plads til hiphop. Jeg synes dog, at det er lidt komisk at de sagde at der var plads til alle, men alligevel blev rapperne Niarn og L.O.C afvist i at komme ind i huset, da de var for "normale".

God aften

lørdag den 21. september 2013

21. september

Dagen i dag er d. 21. september. Hvad specielt er der så med dagen i dag? Hvis jeg nævner Jacob Haugaard, vil de fleste nok bare tænke, hvad Jacob Haugaard har med dagen i dag at gøre. Men det var faktisk på denne dato, at Jacob Haugaard blev indvalgt som løsgænger ved folketingsvalget. Hans partiprogram var egentligt en parodi på politikernes tomme løfter. Han lovede f.eks. mere medvind på cykelstierne. Det særlige kendetegn ved Jacob Haugaard var, at han uddelte øl og pølser til sin partistøtte efter hvert valg. Dette var måske bare et bevis på at politikerne måske ikke altid er de klogeste. Politikerne lover til højre og venstre for at få stememr nok, til at kunne vinde valget, men hvad hjælper det, når man så ikke holder løfterne og bliver smidt væk fra tronen igen fire år efter? Det er meget sjovt at se, hvor uenige socialdemokraterne og venstre er, når der er valgkamp, men hvor enige de egentligt er når de sidder ved magten. Hvis venstre har vundet et valg, vil de kravle langsommere over mod midten. Det samme gælder for socialdemokraterne, hvis de har vundet et valg. Dermed er der næsten ikke noget ved valgkamp mere, da det bliver stort set den samme politik der bliver ført om det er højrefløjen eller venstrefløjen der vinder valget. I øvrigt har EU det meste og skulle have sagt i henholdt til politikken i de forskellige EU-lande. Det er ikke så meget politikkerne i Danmark skulle have sagt. Jacob Haugaard var faktisk den første der efter grundloven blev valgt ind som løsgænger. Han stillede op til valg fra år 1975 og blev altså overraskende valgt ind i 1994 i Århus amtkreds med 23.253 personlige stemmer. Så hvis der er nogle der går med nogle små politikerdrømme, så stil op som løsgænger og find på de mest vanvittige løfter som f.eks. at det skal være forbudt at lave vejarbejde eller taxi skal være gratis, så bliver man da underholdt, for vi ved at der næsten ikke er nogle valgløfter, der holder alligevel ;)


onsdag den 18. september 2013

Fortjent eller ufortjent?

Så har jeg fået samlet mig igen efter at være oppe og køre over det meget fine resultat i Champions League. Når man så snakker med folk omkring kampen i dag, er det tydeligt at der er to typer mennesker: Den ene slags, der synes det var meget flot af FCK at kunne spille op med de italienske mestrer og den anden type (enten brøndbyfans eller Juventusfans), der synes, at det var ufortjent. Men hvornår er noget ufortjent, og hvornår er noget fortjent? Jeg synes, at folk bruger ordet på en forkert måde, for det er vel ikke mere ufortjent end hvad resultatet viser? Hvis Juventus ikke kan score på deres chancer, er det da heller ikke fortjent at de vinder? Johan Wiland var jo bare det bedre end Juventus' angrebsspillere i går, og derfor formåede Juventus ikke at score mere end en enkel kasse. Dér hvor man kan begynde og se på om det er ufortjent er, hvis dommeren eller andet udefrakommende har haft direkte indflydelse på kampens resultat. Det kunne f.eks. være en spiller, der modtager en bold og scorer, men målet bliver underkendt pga. offside, men det viser sig rent faktisk at der ikke skulle være blevet dømt offside. Så går jeg med til, at man kan kalde det ufortjent, hvis kampen f.eks. var blevet 1-1. Det kunne også være den omvendte situation, hvor der skulle være blevet offside, men det bliver ikke dømt. I kampen i går, var der ingenting af den slags og kampen endte 1-1 fordi FCK var effektive, når det galdt, og Juventus var meget ineffektive på deres chancer ikke mindst pga. en fremragende indsats af Johan Wiland ergo var det et meget klart billede af kampen, at den endte 1-1.

tirsdag den 17. september 2013

Tirsdag d. 17. september: Champions League


I dag er det blevet tirsdag d. 17. september, og det er samtidig dagen, hvor verdens største klubturnering Champions League skydes i gang. I dag taler vi om store kampe som Manchester United-Bayer Leverkussen, Bayen München-CSKA Moskva og minsandten om der ikke også er et dansk hold, der skal i aktion i dag.
FC København tager nemlig imod mægtige Juventus. Der har været snak om at Juventus måske er det eneste hold som kan gå ind og udfordre storfavoritterne Bayern München, Manchester United, FC Barcelona og Real Madrid. Der er ingen tvivl om, at det bliver en kæmpe mundfuld for FCK, som i forvejen har det enormt svært i den hjemlige liga. Hvis man kigger på Juventus’ trup spiller for spiller er det et stjernespækket mandskab, der kom til København i søndags. Klassemålmanden Gianluigi Buffon er det sikre førstevalg på det italienske landshold. Tilmed er tre af forsvarsspillerne, som også er en fast ingrediens på det italienske landshold: Giorgio Chiellini, Angelo Ogbonna og Andrea Barzagli. I forsvaret finder man også en chiliensk landsholdsspiller nemlig Arturo Vidal. På midtbanen er der veteranen Andrea Pirlo og her finder man endnu en italiensk landsholdsspiller i form af Claudio Marchisio. I angrebet løber Carlos Tevez rundt, en argentinsk landsholdsspiller, så det er næsten et helt landshold FCK skal op i mod. Hvordan skal FCK så nogensinde have en chance imod Juventus?
Jeg vil her prøve at komme med en opskrift på, hvordan FCK skal drive gæk med italienerne.
Grundstenen til succes i denne kamp er at forsvaret er på plads med Johan Wiland der skal føre an. Johan Wiland har været meget omdiskuteret i denne sæson, hvor han har formået at lave to alvorlige drops i de første syv kampe. Det skal han for alt i verden undgå i denne kamp. Wiland bliver nødt til at stå en klassekamp, for der vil komme nogle skud på mål. Samtidig skal nyindkøbte Fanendo Adi også finde storformen i aften, da han formentligt kommer til at ligge alene på toppen med Nicolai Jørgensen som hængene angriber, og så ville jeg lade vær med at bruge Thomas Kristensen. Han er ganske enkelt ikke god nok. Mit bud på en startopstilling:
                           
                        Wiland
 Jacobsen-Melberg-Sigurdsson-Bengtsson
Bolanos-Claudemir-Delaney-Gislasson
                      Jørgensen

                          Adi

God kamp og lad os få smidt Juventus tilbage til spaghettiland med et brag.

søndag den 15. september 2013

Mandag d. 15. september: Anmeldelse af Olivia

Så er det blevet mandag, og det betyder at ugen starter for de flestes vedkommende i dag. Det er i dag den første dag i ugen, og i dag er vi en dag tættere på weekenden, hvis man tænker på den måde. Jeg vil bruge bloggen i dag på at skabe lidt glæde omkring musikken på denne tørre mandag. Rasmus Seebach har netop udgivet en ny single der hedder Olivia.
 Jeg skyndte mig at skrive til min søster på facebook, som har en datter med navnet Olivia, at Rasmus Seebach har skrevet en sang til hende. Der var jeg måske bare lidt for hurtig, for hvad angår teksten må vi da ikke håbe at det var til min niece på otte år haha, men nok om det, her er min helt personlige anmeldelse af sangen.

Rasmus Seebach har valgt at fastholde sin gode gamle stil, hvad angår rytmikken og måden at synge sangen på. Til gengæld har han ændret sig lidt i forhold til lyrikken. Teksten på denne sang er mere åben og han kigger mere udad i forhold til sine gamle tekster, hvor det mere var ham selv, der var i centrum i forhold til nattelivet og kærligheden. I sangen om Olivia har han valgt at lade denne unge pige Olivia være centrum i sangen, hvor han fortæller en historie om, at hun er ved at være ude på et sidespor, som hun måske ikke helt kan kontrollere. Hun er så besat af nattelivet, at hun er ved at være lidt for meget væk fra virkeligheden, væk fra kærligheden og det snart kun er rusen fra forskellige ting og sager, der kan bringe glæde hos hende.

Jeg synes at Rasmus med denne single formår at nå ud til sit publikum på en rigtig god måde, selvom at teksten for en gangs skyld ikke handler om hans forhold til kærlighed og nattelivet. Derudover er det en af de få sange, som har hængt fast i mit hoved fra første gang jeg lyttede til den. Rasmus Seebach formår stadigvæk at have et rigtig stort og bredt publikum. Han har lyttere helt nede fra den lille alder og op til det ældre publikum, hvilket jeg har fået bekræftet da min mormor på 77 år, vil til en Rasmus Seebach koncert med mig, mine søstre og min mor. 5/6 stjerner her fra.


Gos mandag.

Folketingsvalg

I dag er det d. 15. september, og det betyder at det er præcist to år siden, at der var folketingsvalg sidst, og som bekendt vandt de røde magten. Hvad var det der blev udslagsgivende for at den røde regering kom til? Var det for at få mere kvindelighed, da der aldrig nogensinde havde været en kvindelig statsminister før? Eller var det bare venstrefløjen, der var skarpere i valgdebatten, som kørte 24/7 på landsdækkende tv? Jeg tror det havde meget at gøre med, at vælgerne der lå omkring midten, meget gerne ville have en regering uden indflydelse fra Dansk Folkeparti, hvilket så lykkede. Det kan kun have været små marginaler, for i bund og grund ligner de to blokkes politik meget om hinanden. Regeringen har siddet ved magten i to år. I 2011 sejrede den røde blok med 50,2 % af stemmerne. To år efter er de faldet helt ned på 44,3 %, taget fra en undersøgelse lavet af Ritzau. Dermed har den blå blok et forspring på 11,4 %. Hvad er det de har gjort så forkert i de to år, de har siddet ved magten? Jeg er spændt på, hvornår der bliver valg næste gang, men jeg tror det bliver meget svært for socialdemokraterne og co. at løbe det tabte ind, der skal i hvert fald ydes en kæmpe indsats, men jeg er ret sikker på at blå blok står med sejren efter næste valg, for 11,4 % er ikke noget du bare lige løber ind, men om det bliver blå eller rød blok der vinder, så er det alligevel EU, der står for det meste af politikken der skal føres, og de hjemlige politikkere har kun en meget lille andel de kan røre ved.

Nyd jeres sidste weekenddag.

lørdag den 14. september 2013

I byen i dag eller?

Dagen i dag er den 14. september, og dagen i dag kan man bl.a. bruge til at gå i byen. Jeg vil bruge indlægget i dag til at komme med nogle tanker omkring det danske byliv. De danske unge har nemlig sammen med de engelske unge det største drukforbrug i verden. I stedet for at gøre det til noget negativt, vil jeg vende det til noget positivt. Hvis jeg tager USA som eksempel, kan vi se et land, hvor stofforbruget blandt unge er helt enormt. Kan det hænge sammen med, at man først må købe alkohol når man er 21? Jeg synes, at vi har en fin ungdomskultur her i Danmark trods et lidt for højt alkoholforbrug.

Som det næste vil jeg kommentere på de danske vagter og deres uprofessionelle måde at tackle tingene på. De er uvenlige, tager rigtig dårligt imod folk på diskotekerne, og når der endelig er slåskamp på diskotekerne er de der ikke med det samme. Det eneste sted jeg har oplevet flinke vagter er på Crazy Daizy i Roskilde, hvor jeg næsten aldrig kommer. Derudover lukker de ikke folk ind, som ser for ”hårde” ud. Med det mener de bl.a. hvis man har army cut eller skinhead. Det synes jeg igen, viser deres uprofessionelle måde at tackle tingene på. Hvorfor ikke give dem en chance og hvis der så sker noget, ja så kan man få karantæne, men at dømme folk på den måde er for langt ude. Alle diskoteker burde få et fingeraftrykssystem, hvor man kan genkende folk, så kan man give karantæne. A-bar er det eneste diskotek som benytter denne metode (som i øvrigt næsten aldrig virker). Det er trods alt de besøgende, der lægger penge i kassen, og der er ingen anden branche der behandler der kunder så på den måde.


Det var lige dagens sure opstød, men trods alt må du have en god bytur, hvis du finder på det :)

fredag den 13. september 2013

Fredag d. 13....

Tjaa, så blev det fredag d. 13. og det er i de fleste kulturer årets uheldigste dag. Det stammer fra fredag d. 13. oktober 1307, hvor mange tempelherrer blev fanget og bl.a. blev tortureret. Bagefter blev de brændt på bålet og Kong Philip d. 4. af Frankrig gav ordrer til at skattene skulle beslaglægges. Lige siden har fredag d. 13. været betegnelsen for årets uheldigste dag. Dagen bliver dog også anset for at være en dag, hvor der kan ske de mest underlige og uhyggelige ting. Jeg vil dog ikke skrive så meget om uheld, da jeg for nogle dage siden bragte et indlæg om netop uheld (dette kan man læse længere nede ad siden). I stedet vil jeg komme med oplagte gyserfilm man kan se fredag d. 13., da der ikke findes noget bedre, end at se nogle af de uhyggeligste gyserfilm på den uhyggeligste dag.

1. Fredag d. 13.
Dette er selvfølgelig det oplagte valg. Den originale film er fra 1980. Der er dog lavet en genfortolkning af filmen. Den handler om en lejr kaldet Crystal Lake, som er genåbnet efter lang tid. Stedet var lukket pga. en drukneulykke. Dog bliver stedet hjemsøgt af en lystmorder, da lejrskolen er ankommet, som har til hensigt at dræbe alle og enhver…

2. Scary Movie 5
Denne film kan vi vidst godt tillade os at kaste over i det gyser-humoristiske hjørne, da Scary Movie rent faktisk er en parody på en række gyser og horror film. Scary Movie 5 handler om ægteparret Dan og Jody, som kommer hjem fra hospitalet med en nyfødt baby, men derfra begynder der så at ske nogle højst mærkværdige ting. Det er dog ikke kun i hjemmet, der sker underlige ting. På jobsene hos Jody og Dan sker der lige så besynderlige ting, og de må altså konkludere, at de bliver forfulgt af en ondsindet dæmon og må derfor søge hjælp hos bl.a. nogle eksperter.

 3. The Ring
Den japanske udgave af The Ring var så uhyggelig at den blev forbudt i hjemlandet, men om ikke andet handler filmen om, at Rachel som er journalist, der kommer på sporet af en uhyggelig historie. Èt videobånd – Syv dage – Fire teenagere er døde af at have set båndet. Rachel vil løse mysteriet, men kan man løse et mysterium, der handler om et livsfarligt bånd uden at se båndet selv?

4. A Nightmare On Elm Street
Vi alle kender vidst til det med at have mareridt, og så vågner vi op og er lettet over at det bare var en drøm. Men hvad nu hvis disse uhyggelige drømme blev ført med over til den virkelige verden? Morderen i denne film Freddy Krueger eksisterer i drømmene, og dermed kan han dræbe alt og alle, og hvordan får man egentligt dræbt en morder der kun eksisterer i drømmene? Denne film synes jeg personligt er en af de bedste der er lavet inden for genren horror, så tag og smid den på i aften.

5. Saw 1
Jeg har altid været stor fan af Saw, selvom den har været udskældt af folk med sarte sjæle. For filmen er virkelig ikke for folk med sarte sjæle. Der er udkommet syv saw film, hvoraf den sidste var i 3D (dog noget af en skuffelse efter min mening).
Derfor har jeg taget etteren, som jeg synes er den uhyggeligste af de syv saw film, der er blevet produceret (det er jo fredag d. 13.).
Filmen handler om de to mænd fotografen Adam og lægen Lawrence Gordon, som er lænket fast til hver deres jernrør i hver deres side af et gammelt toilet og i midten ligger der en død mand med en båndoptager i hånden. Gad vide om de begge kommer levende ud.

Kommer du levende igennem denne dag? ;)


tirsdag den 10. september 2013

11. september!!

D. 11 september kan næsten ikke nævnes før folk begynder at tænke på terror. Men hvorfor dog tænke på det, når d. 11. september er ligesom alle andre dage? 11. september 2001 var bare et tidspunkt, hvor der desværre bare skete nogle uhyggelige ting, som aldrig burde være sket. I dette indlæg vil jeg dog ikke fokusere så meget på selve 11. september, men mere om hvilken drejning samfundets synspunkter har taget efter den tragiske dag.

Efter d. 11. september 2001 har DSB togene fået en båndoptagerstemme til at huske folk på, at de skal huske deres ejendele ved de mest trafikkeret togstationer som Københavns Hovedbanegård og Nørreport station. Jeg har snakket med flere folk, der kommer til at tænke på terror, hver gang stemmen siger det. Men kan det virkeligt være rigtigt at man næsten ikke kan leve en dag mere, uden, at man skal tænke på terror?

Folk afskyr så meget denne dag at ikke engang Morten Olsen kan sammenligne d. 11. september med vores 0-4 nederlag til Armenien, uden at folk og medier farer op og bander over Morten Olsen. Men manden har jo bare lavet en sammenligning. Fred være med at det måske ikke er den bedste sammenligning, men skal manden virkelig kyles ned bare fordi han nævner 11. september? Der er blevet lavet et stort cirkus ud af det, og Morten og DBU har været ude og undskylde overfor befolkningen.


God 11. september ;)
' Follow my blog with Bloglovin

Burchardts Dag

Hvad skal mit første indlæg så handle om? Jeg kan tage udgangspunkt i d. 10. september. D 10 september er faktisk en af Tycho Brahes 32 dage, dvs. en af de særligt uheldige dage. Det leder mig hen til at d. 10. september også hedder Burchardts dag, som er opkaldt efter biskop Birchardt i Würtzberg, som døde i år 754. Han kom fra England men rejste til Tyskland for at missionære, og det er her mit første indlæg tager sit udspring, nemlig, fem gode råd for at opmuntre sig, hvis man har en særlig uheldig dag.

1. Hør musik
Der er intet bedre end at høre musik, når man har en af sine mindre gode dage. Det skal helst være noget glad musik, så tankerne kommer hen på nogle gladere tanker, derudover kommer det helt an på hvad du går og tumler med på den dårlige dag og selvfølgelig hvilken musiksmag du har i almindelighed.  Hvis du bare hører i et kvárter til musikkens toner, vil du opleve at humøret lige så stille er gået op af. Jeg har lavet en liste med nogle blandet sange, som måske kan få humøret op:
- Katrina & the wawes: Walking on sunshine
- Bruno Mars: Just the way you are
- Small talk: Boom boom
- Danseorkesteret: Kom tilbage nu

2. Gå en tur
En hjerne har brug for frisk luft til at få styr på tankerne. Derfor vil det være et godt initiativ at gå en tur, alene eller sammen med andre. Jeg vil godt påstå, at når du er kommet hjem fra turen er du i bedre humør.
Liste over gode steder at få luftet tankerne:
- Rundt om en sø. Der er intet så behageligt, som at høre på vandet og ænderne.
- I en park. Gå en tur i parken og nyd den grønne atmosvære, der er i en park.
- På strøget. Gå en tur gennem støget ( eller en anden indkøbsgade) og nyd alle de vare, som er til salg, måske får du lyst til en is, som også kan kvikke dig op.

3. Læs en bog eller et blad
En af de bedste metoder til at få tankerne hen på noget andet er at læse i noget læsestof, der omhandler noget andet end hverdagen. Måske finder du faktisk af, at der er andre, der har det værre end dig, og måske er du i bedre humør, når du afslutter.

4. Spis noget sødt
Noget sødt har af en eller anden grund en positiv påvirkning på hjernen, så at du bliver gladere. Det skal selvfølgelig være noget du kan lide, men ellers er det bare ned i det nærmeste supermarkede og købe lidt chokolade eller hvad der ellers falder i din smag.

5. Vær sammen med venner
Ring til din kamerat eller veninde og snak med dem. Det er altid godt, så kan man få nogle andre syn på sagen og blive lidt opmuntret på den front.

Til sidst har jeg udarbejdet din dårlige dag, så den rent faktisk bliver en kanon dag:

Ring til en ven/veninde og aftal at mødes. Når du går hjemmefra husker du at tage din yndlingsbog eller yndlingsblad med samt ipod/iphone. Når du kommer ud går du lige ind og køber noget til den søde tand, og på vej over til din ven skruer du op for walking on sunshine og læser. Når du ankommer hos din ven er du allerede lidt gladere. Når dagen er ved at være omme og du tager hjemad, er dagen faktisk blevet forvandlet fra at være en rigtig skod-dag til en rigtig super dag.

God dag derude og husk at følge bloggen, bl.a. ved at indtaste din e-mail i feltet under "Follow by e-mail". Du kan også vælge at abonnere på bloggen.