Søg i denne blog

lørdag den 21. september 2013

21. september

Dagen i dag er d. 21. september. Hvad specielt er der så med dagen i dag? Hvis jeg nævner Jacob Haugaard, vil de fleste nok bare tænke, hvad Jacob Haugaard har med dagen i dag at gøre. Men det var faktisk på denne dato, at Jacob Haugaard blev indvalgt som løsgænger ved folketingsvalget. Hans partiprogram var egentligt en parodi på politikernes tomme løfter. Han lovede f.eks. mere medvind på cykelstierne. Det særlige kendetegn ved Jacob Haugaard var, at han uddelte øl og pølser til sin partistøtte efter hvert valg. Dette var måske bare et bevis på at politikerne måske ikke altid er de klogeste. Politikerne lover til højre og venstre for at få stememr nok, til at kunne vinde valget, men hvad hjælper det, når man så ikke holder løfterne og bliver smidt væk fra tronen igen fire år efter? Det er meget sjovt at se, hvor uenige socialdemokraterne og venstre er, når der er valgkamp, men hvor enige de egentligt er når de sidder ved magten. Hvis venstre har vundet et valg, vil de kravle langsommere over mod midten. Det samme gælder for socialdemokraterne, hvis de har vundet et valg. Dermed er der næsten ikke noget ved valgkamp mere, da det bliver stort set den samme politik der bliver ført om det er højrefløjen eller venstrefløjen der vinder valget. I øvrigt har EU det meste og skulle have sagt i henholdt til politikken i de forskellige EU-lande. Det er ikke så meget politikkerne i Danmark skulle have sagt. Jacob Haugaard var faktisk den første der efter grundloven blev valgt ind som løsgænger. Han stillede op til valg fra år 1975 og blev altså overraskende valgt ind i 1994 i Århus amtkreds med 23.253 personlige stemmer. Så hvis der er nogle der går med nogle små politikerdrømme, så stil op som løsgænger og find på de mest vanvittige løfter som f.eks. at det skal være forbudt at lave vejarbejde eller taxi skal være gratis, så bliver man da underholdt, for vi ved at der næsten ikke er nogle valgløfter, der holder alligevel ;)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar