Søg i denne blog

lørdag den 14. september 2013

I byen i dag eller?

Dagen i dag er den 14. september, og dagen i dag kan man bl.a. bruge til at gå i byen. Jeg vil bruge indlægget i dag til at komme med nogle tanker omkring det danske byliv. De danske unge har nemlig sammen med de engelske unge det største drukforbrug i verden. I stedet for at gøre det til noget negativt, vil jeg vende det til noget positivt. Hvis jeg tager USA som eksempel, kan vi se et land, hvor stofforbruget blandt unge er helt enormt. Kan det hænge sammen med, at man først må købe alkohol når man er 21? Jeg synes, at vi har en fin ungdomskultur her i Danmark trods et lidt for højt alkoholforbrug.

Som det næste vil jeg kommentere på de danske vagter og deres uprofessionelle måde at tackle tingene på. De er uvenlige, tager rigtig dårligt imod folk på diskotekerne, og når der endelig er slåskamp på diskotekerne er de der ikke med det samme. Det eneste sted jeg har oplevet flinke vagter er på Crazy Daizy i Roskilde, hvor jeg næsten aldrig kommer. Derudover lukker de ikke folk ind, som ser for ”hårde” ud. Med det mener de bl.a. hvis man har army cut eller skinhead. Det synes jeg igen, viser deres uprofessionelle måde at tackle tingene på. Hvorfor ikke give dem en chance og hvis der så sker noget, ja så kan man få karantæne, men at dømme folk på den måde er for langt ude. Alle diskoteker burde få et fingeraftrykssystem, hvor man kan genkende folk, så kan man give karantæne. A-bar er det eneste diskotek som benytter denne metode (som i øvrigt næsten aldrig virker). Det er trods alt de besøgende, der lægger penge i kassen, og der er ingen anden branche der behandler der kunder så på den måde.


Det var lige dagens sure opstød, men trods alt må du have en god bytur, hvis du finder på det :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar